torsdag den 8. oktober 2015

Perspektivtegning

 På ovenstående billede kan I se en perspektivtegning af 22. gangen på Herning Gymnasium.
Der er tegnet en horisontlinie, som altid er tegnet ud for tegnerens øjenhøjde. Ortogonhalerne er samlet i ét punkt, som er kaldt forsvindingspunktet, som tydeligt ses på billedet. Jeg har taget lineære gradienter i brug for at fremhæve, at der er tale om store spring i billedets rum og for at opretholde illusionen af rummet, jo større afstand, jo mindre er f.eks. dørene, og det skaber dybde.

Farvecirkel

På ovenstående billede har jeg kreeret min egen farvecirkel. Inderst ses de primære farver - blå, gul og rød, som er de eneste farver der ikke er blandet af andre farver. Alle andre farver kan dog blandes af disse farver. Næst inderst ses de sekundære farver - lilla, orange og grøn. De er alle tre blandet af to af de primære farver i midten. Yderst ses de tertiære farver, som er blandet af de primære -og sekundære farver. I farvecirklen er der også komplementære farver, som er de modsatte farver i farvecirklen, primær mod sekundær - blå/orange, rød/grøn, gul/lilla. 



Iagttagelsestegning af skygge og lys



Iagttagelse af skyggen.
Iagttagelse af lyset.
Når lyset kommer fra en bestemt retning og rammer en figur i rummet, er det  forskellige dele heraf, der belyses, alt efter, hvilken form figuren har. På de partier af figuren der ikke får lys, dannes der skygger. Når en genstand bliver belyst af f.eks. et stearinlys eller lampen tager skyggen form af det lysbrydende objekt. Skyggen afhænger dog af, hvorpå lyset rammer objektet. På øverste billede er der både tale og slagskygge og egenskygge, hvor det nederste billede kun besidder egenskygge.