Dekonstruktivisme

Refleksion over dagens arbejde

Vi er i dag blevet præsenteret for samtidskunst. Som omhandler det at have en idé og at føre den ud i livet. Det behøver ikke at være en ting, som man selv har lavet for at man kan udstille det som kunst, men derimod blot at kunne udstille en ting, fordi man selv mener det er kunst, og ser på det som kunst.

Vi har lært om udtrykket "readymade", som er en ting, der allerede er lavet, og efterfølgende lavet til kunst.

Endvidere har vi arbejdet med nogle problemstillinger inden for 3 overemner:
Identitet:
- Kønsroller
- Etnicitet
- Kultur
- Kropsidealer
- Seksualitet - transkøn/homoseksualitet
- Overgangsstadier
- Unormalitet
- Alder
 Tanker, som man har i forbindelse med identitetsdannelse
- Plastik kirurgi
- Minoriteter
- Normer
- Generationer
 - Kollektiv identitet

Samfund:
- Politik og ideologier - f.eks. Styreformer
- Hverdag
- Sammenspil mellem mennesker
- Kulturelle vaner
- Krige og venskaber - mellem lande/ i -lande
- Økonomi
- Kultur
- Transportformer i bymiljøet
- Den globale verden
- Musik og kultur

Naturen og verden:
- Verdensforståelse (religion vs. Naturvidenskab)
- Sanseindtryk

- Manipulation af genetisk materiale 

- Naturvidenskab 

- Klimaforandringer 

- Kroppen

 

2 selvvalgte bygninger - Modernisme og Dekontruktivisme

Modernistisk bygning: 
Gerrit  Rietveld: Schröder-huset. Utrecht 1924
Denne bygning er et fantastisk eksempel på den moderne menneskes krav til funktion og form. 
"Form  follows function". Om morgen bliver sengen forvandlet til en sofa. Det er altså muligt at bruge genstandende til mere end én ting. "Less is more" 

Dekonstruktivistisk bygning: 

Frank Gehry: Nationale-Nederlanden, 1996

Bygning er kendt som "Det dansende hus", som ligger i Prag, Tjekkiet og det er en kontorejendom. Bygningen er præget af asymetriske og skæve vinkler, hvilket får den til at fremstå fantasifuld. I bygningen kan man se denne fantasiskabende, legende og grænseoverskridende formgivning i blandt andet bygningernes former og linjer samt det kaotiske indtryk. I dette tilfælde er der altså tale om "Form follows fantasy". Bygningen er alt andet end enkelt og minimalistisk "Less is a bore". 

Arkitekturanalyse

Jeg har valgt at lave en arkitekturanalyse af Moesgaard museum, som er konstrueret af Henning Larsen i år 2014. Museet er placeret midt i et naturområde omringet af træer. Bygningen er inspireret af arkæologiske udgravningerne, som gradvist dækker lagene af historie. 

Fakta om bygningen: 
Etableret:1970
Adressse: Moesgaard Allé 15, 8270 Højbjerg
Arkitekt: Henning Larsen
Byggeperiode: 2011-2013 
Åbningsdag: D. 11 oktober 2014 


Bygningen er modernistisk, hvilket var den dominerende arkitektur i år 1900-1970. Bygningen er ren, med enkle snit og former. I dette tilfælde er citatet "Less is more" perfekt at koble på bygningen. Bygningen består af meget få udsmykninger og dekorationer, bygningen er altså enkel. Bygningen består af materialerne beton og glas, hvor glasset er afgrænset af sorte linjer. 

Bygningens bærende del består overordnet set af betonflader i forskellige klimakser. Det store græsareal på "taget" af bygningen, er med til at udgøre helheden, samt smelter bygningen i et med naturen pga. det store græsareal. Endvidere står den grønne farve i kontrast med det hvide, hvilket afgrænser bygningen og gør den mere iøjefaldende. Det at bygningen er placeret midt i et naturområde gør, at det hele er lyst og luftigt. Det er beroligende og naturligt.

Bygningen er funktionel, da den har mere end én funktion, du kan f.eks. op på "taget". Alle ressourcer er udnyttet.

Modernistisk øvelse

Den praktiske øvelse gik ud på at vi skulle rundt på gymnasiet og finde modernistiske træk i skolens arkitektur. Jeg har sammensat to collager bestående af inde -og udearealer. 

Nederste collage, venstre hjørne består af mange glasvinduer, som skaber lys og luftighed. Den primære farve rød, går igen flere steder på skolen, som står i kontrast med det hvide, sorte og grå. I midten af skolen har vi et grønt område, hvor der i midten er en stor betonoverflade i hvid. Byggematerialerne som beton, stål og glas, går igen flere steder på skolen, som er et modernistisk træk. Det er rent og enkelt. 

Et forslag til en skulptur på skolen

Vi skulle sammen i grupper, komme med et forslag til en skulptur til skolen. Vi har taget udgangspunkt i min skulptur fra øvelsen med ostevoks, dog har vi ændret armenes positur.

Vi har givet vores skulptur navnet Puella, som betyder kvinde på latin. Grunden til, at vi har valgt navnet Puella, er fordi, at skulpturen skal forestille en kvinde. Skulpturen skal altså symbolisere den overgang vi piger gennemgår i gymnasiet, hvor vi ankommer som piger og udkommer som modnede kvinder.

Skulpturen er af klar akryl, vores farvevalg er en neonfarve i form af pink, grøn, orange, gul eller noget lignende. Vi vil gerne have, at skulpturen er noget af det første man bemærker når man træder ind af døren til gymnasiet, derfor har vi valgt at placere den ved 11-12 gangen, hængende ned fra loftet i en kæde. Skulpturen er dynamisk, diagonal komposition, primært bestående af vertikale linjer.

Skulpturanalyse af Michelangelos David

Data
Titel: David Kunstner: Michelangelo Udgivelsesår: Mellem 1501 og 1504 Materiale: Marmor Størrelse: 410 cm Lokation: Galleria dell'Accademia i Florence Statuen forestiller kongen David, inden han skal kæmpe imod hans fjende - Goliat. Formanalyse Statuen er statisk, fordi linjerne i skulpturen er meget bløde, og det får det til at se ud som om, at den er i harmonisk ro. David står i "contrapostel", hvilket vil sige, at han lægger mest vægt på det ene ben. Skyggerne på skulpturen bliver primært mest skabt ved former og overgange. Det ser vi blandt andet der, hvor armen går ind over kroppen - og det skaber en skygge, som gør, at han ser mere muskuløs ud. Hele statuen er hvid. Hvid anses for at være perfektionens farve. Den symboliserer ære, præcision, beskyttelse samt åndelig styrke. Han er fremstillet meget muskuløs - det vil sige, at han er stærk. Derudover ser han meget overlegen ud, idet han kigger til den ene side, mens han bærer noget over den ene skulder. Han skuer mod den fjende, han lige har overvundet. Hans hænder, fødder og hoved er lavet meget stort, og derfor virker David både kløgtig og eftertænksom. Han virker også handlekraftig og stærk, hvilket hænger sammen med Rennæssanceidealet om universalmennesket, der blandt andet skulle kunne fægte, dyrke sport, spille skak osv. Betydnings- og socialanalyse Titlen på skulpturen er "David". Det er et drengenavn, som kan betyde "manden efter guds hjerte". Skulpturen er lavet i renæssancen. I den tidsperiode skete der en genfødsel af antikkens sammensmeltning af krop og sjæl, men den fik et nyt udtryk. Mellem antikken og renæssancen havde middelalderens strenge kristne syn på kroppen og kunsten medført en adskillelse af krop og sjæl, hvor sjælen var ren og uskyldig mens kroppen med dens lyster ledte mennesket i fordærv. Der er en række symboler i skulpturen. Hænder symboliserer f.eks. Bøn, magt og beskyttelse - i det hele taget symboliserer hænderne ofte "det religiøse", fordi Gud tit er illustreret som to hænder, der rækker ud/folder sig ud. Derudover er han nøgen, hvilket symboliserer renhed, klar hed og perfekthed. Derudover betyder det faktum, at hans hoved er forstørret, at klogskab er ligeså vigtigt som det at være stærk. Det henviser igen til antikken og renæssancemennesket, som altså var personlig bevidst og med selvstændig identitet.

Mennesket i bevægelse

 Øvelsen gik ud på, at jeg skulle lave en dynamisk skulptur. Jeg skulle tage udgangspunkt i min croquistegning, men jeg har derimod valgt at tage udgangspunkt i et billede, som jeg fandt på google (se ovenstående billede). 

Skulpturanalyse 

Opbygningen af min skulptur har foregået således, at jeg har startet med at udforme et "skelet" af ståltråd, som min byggesten. Efterfølgende har jeg modificeret figuren ved hjælp af ostevoks. Ostevoksen var vanskelig at arbejde med, da det hurtigt går fra en blød og modellerende form, til en fast hård form. Endvidere er det svært, at få de mange detaljer med når man arbejder med ostevoks, hvilket klart har spillet en stor rolle i denne øvelse. 

Min skulptur er enkel med lav detaljeringsgrad, og derfor indbyder den til en helhedsoplevelse, som hurtigt begribes. Min skulptur har en diagonal komposition, hvis du f.eks. ser på armene, og benet, de er alle diagonale/skrå akser, som er med til at skabe bevægelse. Min figur inddrager det omgivende rum i form af alle de diagonale akser, som er i spil. 

Min skulptur er underlegemsstørrelse, det at min figur er underlegemsstørrelse, gør at jeg ser på en som en lille fin og sårbare skulptur. Min skulptur består af organiske former. Som en kunstform, sigter organiske former, ikke blot at formidle den flade overflade af et objekt, men også til formål at give beskuere et indtryk af dybde, tykkelse og volumen af objektet.

Min skulpturs overflade er ikke glat, den bugter og folder sig ind og ud, hvilket skaber kontrasten mellem lys og skygge. Min skulptur har en skinnende overflade, som kaster lyset tilbage. Det at min skulptur er sort, gør, at den virker meget tung. Min arbejdsmetoder har bestået af modellering i form af ostevoksen.