Skulpturanalyse af Michelangelos David

Data
Titel: David Kunstner: Michelangelo Udgivelsesår: Mellem 1501 og 1504 Materiale: Marmor Størrelse: 410 cm Lokation: Galleria dell'Accademia i Florence Statuen forestiller kongen David, inden han skal kæmpe imod hans fjende - Goliat. Formanalyse Statuen er statisk, fordi linjerne i skulpturen er meget bløde, og det får det til at se ud som om, at den er i harmonisk ro. David står i "contrapostel", hvilket vil sige, at han lægger mest vægt på det ene ben. Skyggerne på skulpturen bliver primært mest skabt ved former og overgange. Det ser vi blandt andet der, hvor armen går ind over kroppen - og det skaber en skygge, som gør, at han ser mere muskuløs ud. Hele statuen er hvid. Hvid anses for at være perfektionens farve. Den symboliserer ære, præcision, beskyttelse samt åndelig styrke. Han er fremstillet meget muskuløs - det vil sige, at han er stærk. Derudover ser han meget overlegen ud, idet han kigger til den ene side, mens han bærer noget over den ene skulder. Han skuer mod den fjende, han lige har overvundet. Hans hænder, fødder og hoved er lavet meget stort, og derfor virker David både kløgtig og eftertænksom. Han virker også handlekraftig og stærk, hvilket hænger sammen med Rennæssanceidealet om universalmennesket, der blandt andet skulle kunne fægte, dyrke sport, spille skak osv. Betydnings- og socialanalyse Titlen på skulpturen er "David". Det er et drengenavn, som kan betyde "manden efter guds hjerte". Skulpturen er lavet i renæssancen. I den tidsperiode skete der en genfødsel af antikkens sammensmeltning af krop og sjæl, men den fik et nyt udtryk. Mellem antikken og renæssancen havde middelalderens strenge kristne syn på kroppen og kunsten medført en adskillelse af krop og sjæl, hvor sjælen var ren og uskyldig mens kroppen med dens lyster ledte mennesket i fordærv. Der er en række symboler i skulpturen. Hænder symboliserer f.eks. Bøn, magt og beskyttelse - i det hele taget symboliserer hænderne ofte "det religiøse", fordi Gud tit er illustreret som to hænder, der rækker ud/folder sig ud. Derudover er han nøgen, hvilket symboliserer renhed, klar hed og perfekthed. Derudover betyder det faktum, at hans hoved er forstørret, at klogskab er ligeså vigtigt som det at være stærk. Det henviser igen til antikken og renæssancemennesket, som altså var personlig bevidst og med selvstændig identitet.